Lysemitterende diode (LED) er en slags fotoelektrisk enhed, der anvender fænomenet "elektroluminescens". Som et almindeligt display- og belysningsprodukt har det også oplevet en lang udviklingsproces.
I 1907 observerede den britiske videnskabsmand Henry Joseph Round fænomenet "elektroluminescens" i siliciumcarbidmaterialer for første gang. Men fordi det gule lys, den udsender, er for mørkt til at blive brugt i praksis, fortsatte den endelige forskning ikke.
I 1936 observerede den franske fysiker Georges Destriau fænomenet lysemission i zinksulfid og offentliggjorde den tilsvarende forskningsrapport. George Destriau er også kendt som opdageren af elektroluminescensfænomenet.
Med udviklingen af transistorer har halvlederfysikken taget et stort skridt fremad. Endelig kan folk forklare dette lysemissionsfænomen og danne begrebet "elektroluminescens".
I 1962 udviklede Nick Holonyak fra General Electric Company den første LED, der kan udsende rødt synligt lys. På basis af galliumarsenid brugte de lysemitterende dioder på det tidspunkt fosforforbindelser til doping, hvilket forbedrede lyseffektiviteten af LED og gjorde det røde lys udsendt lysere.
I 1970'erne, med udviklingen af nye halvledermaterialer, blev galliumphosphid brugt som det lysemitterende materiale af LED, og indium og nitrogen blev introduceret for at gøre det muligt for LED at producere grønt lys, gult lys og orange lys, og lyseffektiviteten var også forbedret til 1 lumen/watt. LED'er i denne periode begyndte at blive brugt til at vise tegn, mønstre osv., men de blev hovedsageligt brugt som indikatorer for elektroniske produkter.
I 1980'erne blev lyseffektiviteten af LED yderligere forbedret og nåede 10 lumen/watt. På dette tidspunkt begyndte LED at blive brugt i udendørs informationsudgivelse, fotoelektrisk transmission, stregkodesystem, medicinsk udstyr og andre områder. I 1990'erne, med modenheden af metal, organisk kemisk dampaflejring (MOCVD) epitaksiteknologi, begyndte lysdioder lavet af AlInGaP (aluminium indium gallium phosphor) materialer, der kan udsende orange, gul, grøn og rød, at dukke op. På dette tidspunkt anvendes LED-produkter til udendørs display.
Indtil 1994 udviklede den japanske videnskabsmand Xiuer Nakamura blå LED ved hjælp af GaN-substrat. Indtil videre er den røde, grønne og blå fuldfarve display teknologi blevet udviklet hurtigt og lagt grundlaget for hvid LED. I 1997 udviklede Japan Niya Company den første hvide LED. I 2006 kunne lyseffektiviteten af hvid LED nå op på 150 lumen/watt, hvilket overstiger energibesparende lamper, hvilket gør den meget udbredt i belysning.
